CG Jensen udfører anlægsopgaver i hele Danmark
CG Jensen tilbyder de fleste former for anlægsopgaver. Vores medarbejdere har mange års erfaring i funderings- og rammearbejder, vandbygning, betonarbejder, jord- og kloakarbejde samt job ved bane og vej.
Jord og kloak
Danmark oplever i dag større regnmængder end tidligere og ifølge eksperterne vil denne udvikling fortsætte. Det har skabt et øget behov for regnvandsbassiner og en udbygning af vores eksisterende kloakker. CG Jensen har erfaring med alle former for kloakering såsom regn- og spildevandsledninger, regnvandsbassiner, terrænafvanding mv.
Vi udfører byggemodning og belægningsarbejder Vi flytter jord, også når det er forurenet - og sørger selvfølgelig for korrekt håndtering af den forurenede jord.
Beton
CG Jensen bygger råhuse i betonelementer. Vi har bl.a. opført et nyt hotel- og kongrescenter centralt i København.
Mange af Danmarks broer har været forsømt i mange år og trænger efterhånden til større eller mindre reparationer. Vejdirektoratet har kategoriseret broerne alt efter hvor hårdt tiltrængt en renovering er. CG Jensen renoverer broer i hele landet lige fra mindre reparationsarbejder som udskiftning af kantbjælker til større opgaver, f.eks. nedrivning af broer og opbygning af nye.
Ramning og fundering
CG Jensen udfører ramning af spuns og pæleramning uanset om pælene skal være af beton, stål eller træ. På Sluseholmen i København har vi rammet 3.000 pæle til et nyudviklet boligområde. I Århus Havn har vi rammet spuns for at udvide bredden på en 360 meter lang kajgade.
Har dit hus fået sætningsskader eller skal der ombygges, så belastningen øges, har CG Jensen erfaring med efterfundering med minipæle eller stålprofiler. Vi giver gerne et overslag uden beregning.
Vandbygning
CG Jensen har stort set været i hver en havn i Danmark. Vi har bygget badebroer, udvidet sejlrender, bygget havnemoler, kajanlæg og stenmoler. Vi udfører desuden større og mindre kystsikringer i hele landet.
Vores dygtige vandbygningstømrere udfører havneaptering med azobétømmer, f.eks. havnepromenader og vandtrapper.

Hvis du vil vide mere
Sjælland:
Divisionschef Bendy Z. Pedersen, tlf. +45 27 90 29 99
Fyn og Jylland:
Divisionschef Jørn Asmussen, tlf. +45 40 20 33 12


