Erosionssikring af Sebbersundbroen
Den 40 meter lange bro og ca. 500 meter lange dæmning blev bygget i 1983 og passeres dagligt af mindst 5.700 biler.
I efteråret 2008 opstod der skader på dæmningen tæt på broen i form af huller i kørebanen. Årsagen til skaderne var erodering af fjordbunden under broen og deraf underminering af konstruktionerne.
Pælene under landfæster og broens mellemunderstøtninger står frit i vandet og dette har medført, at fyldet bag broens ender mod dæmningerne har kunnet skride ud i vandet under konstruktioner, hvilket har gjort broen ustabil.
CG Jensen udfører alle arbejder i forbindelse med erosionssikring af broen samt mindre reparationsarbejder på dæmningens skråninger.
Ved middelvandstand er frihøjden mellem broen og vandspejlet kun ca. 2 meter, så pladsen er trang.
Entreprisen omfatter:
- Etablering af indfatninger ved enden af dæmninger og midterunderstøtninger. Indfatningen består af HEB-pæle og stålplader, en såkanldt Københavnervæg.
- Fjordbunden ved foden af dæmning og mellemunderstøtninger sikres mod fremtidig erosion gennem udlægning af stensikring.
- Der fyldes op med sten og beton (undervandsstøbning) bag indfatninger.
- Skader på dæmningens skråninger over vandspejlet udbedres ved afgravning og udlægning af stensikring.

| Projektfakta | |
| Bygherre: Byggeperiode: Entrepriseform Kontraktsum: |
Aalborg Kommune November 2009 - marts2010 Hovedentreprise 3,2 mio. kr. ekskl. moms |


